Frisk, let og knasende. Og så er de nemme at lave. Fyldet kan varieres i det uendelige, brug det du har og det du bedst kan lide. Det er en nem måde at få friske grøntsager på, og de kan også bruges til madpakken.
1 stk rispapir pr rulle
avocado i skiver
agurk i tynde stave
gulerod i tynde stave
nori tang i strimler
Ekstra fyld; rejer, kylling, tofu, mango og friske krydderurter, på billedet er der pyntet med skovsyre.
Skær alle grøntsager i tynde stave. Klargør rejer, tang og evt. ekstra fyld som risnudler eller kylling.
Dyp et ark rispapir i vand i et par sekunder.
Læg salat nederst, derefter grøntsager, avocado, tang og rejer. Top evt. krydderurter.
Fold siderne ind og rul sammen som en lille pakke. Gentag med resten.
Skær evt. rullerne over og server. ruller ne er gode med en dip eller to.
Chili-mayo
- 3 spsk mayo
- 1–2 tsk sriracha
- 1 tsk lime
- Evt. lidt hvidløg
Tamari / sojasauce-dip
- Tamari eller sojasauce
- Lidt sesamolie
- Revet ingefær
- Sesamfrø
Peanutbutter-dip
- 2 spsk peanutbutter
- 1 spsk soya
- 1 tsk honning eller ahornsirup
- 1 tsk lime
- Lidt vand til konsistens
Sød chilisauce
Klassikeren, en mild, sød dip.

