Jeg hedder Dorte Stebit, og jeg arbejder med kost, krop ogsundhed, med fokus på at finde de underliggende årsager til ubalance og symptomer.
Som ernæringsterapeut (DET) med klinisk erfaring og en kropsfaglig baggrund som Gotved krop- og bevægelsesunderviser, arbejder jeg helhedsorienteret med både kost, nervesystem, stress, bevægelse og livsstil.
Jeg hjælper mennesker med mave-tarm-problemer, kroniske smerter, træthed, hudproblemer, hormonelle ubalancer, fertilitet og langvarige belastningstilstande. Kroppen arbejder sjældent i siloer, symptomer hænger sammen, og starter ofte i fordøjelsen, nervesystemet eller livsstilen.
Min tilgang er evidensbaseret og hverdagsnær. Jeg arbejder altid ud fra dine vilkår, dit energiniveau og din livssituation. En uoverskuelig plan hjælper ingen. Og mine anbefalinger vil altid tilpasset netop dig, din hverdag og dine vilkår.
Jeg har selv oplevet symptomer, som hverken læger eller undersøgelser kunne forklare, men som forsvandt, da jeg ændrede på min kost. Det skærpede min interesse for sammenhængen mellem kost og helbred og er en vigtig del af min tilgang i dag.
Mit fokus er altid på dig, din historie og dine behov. Sammen finder vi en vej, der giver mening i din hverdag og som skaber forandring for din sundhed.

Min faglige baggrund
Ernæringsterapeut (DET) fra Center for Ernæring og Terapi, en 3‑årig uddannelse baseret på principperne i Functional Medicine. DET er en beskyttet titel, og må kun bruges af terapeuter uddannet gennem Center for Ernæring og Terapi (CET). Det er din garanti for en solid faglig baggrund, høj kvalitet og løbende ajourføring.
Uddannelsen bygger på en individualiseret og evidensbaseret tilgang til at identificere og adressere underliggende årsager til ubalance og sygdom. Uddannelsen rummer også et psykologisk og terapeutisk aspekt, som styrker min evne til at møde klienter helhedsorienteret. Jeg er RAB‑registreret behandler, medlem af Foreningen af Danske Ernæringsterapeuter, og jeg holder mig løbende opdateret inden for kost, krop og sundhed.
Gotved krop‑ og bevægelsesunderviser fra Gotvedinstituttet, en 3‑årig uddannelse med fokus på bevægelse, træning, åndedræt og afspænding. En kropsfaglig baggrund der har givet mig indsigt i kroppens sammenhæng mellem bevægelse, nervesystem og velvære. En viden og erfaring jeg naturligt integrerer i mit arbejde.
Løsninger, der passer til dig, din krop og din hverdag – så du får mere overskud, bedre balance og sundhed. Forandring der holder i længden.
“Små ændringer i kosten kan gøre en stor forskel for din sundhed.”
Dorte Stebit
Jeg møder dig dér, hvor du er, og vi arbejder sammen om at skabe realistiske og bæredygtige forandringer, der giver mening i din hverdag.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan jeg kan hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte mig. Book en gratis, kort, uforpligtende online samtale. Du er også velkommen til at ringe hvis det passer dig bedre.
