Afføringen et af de tydeligste tegn på, hvordan fordøjelsen og tarmen har det. Det er helt normalt at afføringen varierer fra dag til dag, men når noget er ude af balance, viser det sig ofte i afføringen.
Hvordan ser normal afføring ud?
Normal afføring kan se ud på flere måder, og mange tænker slet ikke over det i hverdagen, men farve, form, lugt og hyppighed kan give et vigtigt indblik i, hvordan tarmen arbejder, om der er balance og om fordøjelsen fungerer som den skal.
Kig engang – det skal du se efter:
- Form: En sammenhængende pølseformet afføring.
- Konsistens: Blød, men formet. Let at komme af med uden at presse.
- Farve: Nuancer af brun. Farven kan varierer naturligt efter din kost.
- Lugt: En naturlig, men ikke ekstremt stærk lugt.
- Hyppighed: Et par gang dagligt, til et par gange om ugen er normalt, men ikke optimalt.
- Døgnrytme: Mange har afføring om morgenen, det vigtigste er, at rytmen er stabil for dig.
Bristol-skalaen beskriver afføringens form og konsistens
Formen fortæller noget om passagetiden fra mund til bund, og beskriver syv typer:
- 1–2 Hård og knoldet afføring, tegn på langsom passagetid.
- 3–4 Pølseformet og blød, regnes for normal og sund.
- 5–7 Løs til vandig afføring, tyder på ubalance og hurtig passagetid.
Afføringens farve – hvad betyder den?
Brun er den farve, de fleste af os forbinder med afføring, men farven kan skifte indimellem. Nogle gange skyldes noget du har spist, andre gange kan det være tegn på, at fordøjelsen ikke er helt i balance.
- Brun er den mest almindelig farve og kommer fra nedbrydning af galdestoffer.
- Grønne nuancer ses typisk, når maden passerer hurtigt gennem tarmen, eller hvis du har spist mange bladgrøntsager.
- Rød kan komme fra fødevarer som rødbeder, men hvis farven ikke skyldes kosten, kan det stamme fra hæmorider eller rifter.
- Sort afføring kan skyldes jerntilskud, men også være et tegn på blødning.
- Gul afføring kan skyldes problemer med fedtoptagelse eller galde.
- Lys, grå eller hvid afføring kan skyldes ubalance i lever, galdeblære eller bugspytkirtel.
Når afføringen lugter ekstra kraftigt
Afføring lugter, men en markant ildelugtende afføring eller usædvanlig lugt kan hænge sammen med ændringer i kosten, tarmens bakterier, store mængder alkohol eller det kan være tegn på infektion.
Når afføring flyder, hvad betyder det?
Spiser man grove grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter og frugt, kan afføringen blive let og luftig, fordi fibre binder vand. Bevæger maden sig for hurtigt gennem tarmen, give det en mere løs, skummende eller fedtet afføring.
Når der er slim eller fedt i afføringen
En smule slim er normalt, men mere tydeligt slim kan være tegn på irritation. Fedt i afføringen kan være tegn på, at kroppen ikke optager fedt optimalt.
Hvornår bør du reagere på ændringer i afføringen
Du bør være opmærksom, hvis afføringens farve eller form ændrer sig i flere dage uden en oplagt forklaring som kost eller medicin. Det gælder også, hvis du får symptomer som smerter, feber eller blod i afføringen. I sådanne tilfælde bør du kontakte din læge.
Tegn der kræver opmærksomhed:
- Sort, klistret og tjæreagtig afføring.
- Vedvarende lys eller meget bleg afføring.
- Smerter, blod, feber, vægttab eller andre vedvarende ændringer i fordøjelsen.
Når toiletbesøget fungerer, som det skal:
- Du føler dig tømt efter toiletbesøg.
- Du behøver ikke presse eller holde igen.
- Du har ikke smerter, blod, slim eller vedvarende ændringer i farve eller form.
- Du kan holde på afføringen uden problemer.
Afføringsproblemer, du er ikke alene
Mange tager det for givet, at kroppen fungerer, som den skal. At vi kan gå på toilettet uden besvær, blive tømt ordentligt, holde på afføringen og at afføringen har en konsistens, der er nem at komme af med. Men for rigtig mange er det ikke så enkelt. Tusindvis af danskere har problemer med deres afføring. Det kan gøre det svært at deltage i sociale aktiviteter, når mave ikke er til at stole på, og for mange betyder det nedsat livskvalitet.
Du behøver ikke acceptere, at maven styrer din hverdag, ofte kan kontrollen genvindes med enkle ændringer i kost, vaner og livsstil. Med den rette viden og støtte kan du få en bedre fordøjelse og derved større frihed i din hverdag.
Det vi sjældent taler om
Afføring er et af de største tabuer, vi har. Lugt, lyd og udseende kan være pinligt, både for en selv og for andre der skulle være i nærheden. Det kan være svært at tale om, selv med lægen, og selv om vi alle sammen går på toilettet.
En samtale om det, du ellers holder for dig selv
I en konsultation hos mig, er det helt naturligt at tale om fordøjelse, afføringsmønstre og toiletvaner.
Det giver nemlig et godt billede af, hvor symptomer kan stamme fra, og hvad kroppen forsøger at fortælle. Vi taler åbent og trygt om symptomer, fordøjelse og afføring, det ikke pinligt, det er værdifuld information, der hjælper os med at forstå, hvad der foregår i fordøjelsen og hvad der skal til for at mindske eller helt fjerne symptomerne.
I klinikken hjælper jeg ofte klienter med:
- forstoppelse
- diarré
- vekslende afføring
- oppustethed
- sure opstød
- mavesmerter
- luft gener
Mit fokus er på, at hjælpe med at skabe en velfungerende fordøjelse, mere vitalitet, færre smerter og følelse overskud i hverdagen. Gennem personlig vejledning får mine klienter indsigt i deres krop, styrket deres sundhed og muligheden for at skabe varige og sunde vaner.
Når fordøjelsen er en fornøjelse
En sund fordøjelse begynder allerede ved tanken, duften eller synet af mad. Vores sanser aktivere vores fordøjelsen, før vi tager den første bid.
Fordøjelsen består af et sammenhængende system der tilsammen nedbryder maden, optager næringsstoffer og kommunikerer med resten af kroppen. Fordøjelsen består af sanserne, mund, mave, tarm, enzymer, hormoner, galdesaft, bugspyt og ikke mindst vore tarmmikrobiom.
Tarmen kommunikerer konstant med kroppen og spiller en afgørende rolle i forhold til immunforsvar, inflammation, energi, humør og vores mental balance. En sund tarm og et sundt mikrobiom er fundamentet for vores sundhed og velbefindende.
Derfor er fordøjelsen central i mine konsultationer
I mine konsultationer er fordøjelsen, tarmens tilstand og mikrobiomet altid i fokus. Når vi styrker tarmen, styrker vi hele kroppen. Forskning viser, at både mikrobiomet og tarmbarriere kan påvirke udviklingen af autoimmune tilstande, og at tarmens bakteriesammensætning har betydning for vores mentale tilstand.
Leaky gut, når tarmbarrieren bliver utæt
Leaky gut kan give inflammation og skabe ubalance der mærkes i hele kroppen som smerter, udslet, eksem, mangel på energi, hyppige infektioner, brain-fog, influenza symptomer og humørsvingninger. Symptomer der måske ikke umiddelbart forbindes med tarmen, men som ofte har sit udspring derfra.
Tarmbarrieren består af et enkelt tyndt cellelag, der let påvirkes af kost og miljø, for eksempel en kost rig på sukker, dårlige fedtstoffer, alkohol, medicin, pesticider, hormonforstyrrende stoffer eller mangel på søvn, stress eller fødevarer du spiser, men ikke tåler.
Min tilgang
I mit arbejde som ernæringsterapeut, arbejder jeg ud fra en helhedsforståelse af kroppen, hvor fordøjelsen, mikrobiomet og tarmen er centrale brikker.
I en konsultation ser jeg på sammenhænge mellem kost, livsstil, belastninger og symptomer. Når vi styrker fordøjelsen, tarmfunktionen og skaber bedre balance i mikrobiomet, oplever mine klienter øget velvære og vitalitet, og færre smerter og symptomer.
En vigtig del af processen er at reducere faktorer, der belaster kroppen og som bidrager til inflammation. Det handler ikke om stramme regler, men om at finde en kost og livsstil, der passer til dig, og som giver din krop de bedste betingelser.
Tarmmikrobiomet, kroppens indre økosystem
Vores tarmmikrobiom består af 1-2 kg mikroorganismer, der lever i vores tarm, det er et fantastisk unikt økosystem, som vi ikke kan undvære og som vi skal gøre noget godt for, hver dag.
Som nyfødte har vi næsten ingen bakterier i tarmen. Mikrobiomet skabes blandt andet ud fra hvordan vi er født, om vi er ammet, vores familie og det miljø vi vokser op i. Et mangfoldigt mikrobiom er vigtigt for vores sundhed og balance. Falder variationen eller hvis enkelte bakterietyper dominerer, kan vi blive sårbare og kroppen reagere med symptomer udenfor tarmen.
I tarmen er der både gavnlige, neutrale og potentielt skadelige bakterier, svampe og vira. De lever af det, vi spiser, og derfor har vores kost stor betydning for, hvilke bakterier der trives. Plantebaserede fødevarer og fibre er med til at støtte de gavnlige bakterier, og en kost med mange søde sager, forarbejdede fødevarer og få fibre, kan forskubbe balancen.
Vidste du
At der er flere bakterier i ét gram afføring, end der er mennesker på hele jorden. Det siger noget om, hvor stort og komplekst vores mikrobiom er, og hvorfor det spiller en kæmpe rolle for vores sundhed.
Mikrobiomtests, din afføring rummer viden om din sundhed
En tarmmikrobiomtest kan give et indblik hvilke bakterier der findes i netop din tarm, hvor mangfoldigt dit mikrobiom er, og balancen mellem bakterierne. Testen kan også vise, om nogle bakterietyper dominerer eller mangler og det kan være med til at forklare dine symptomer.
Mange af mine klienter oplever, at indsigt i mikrobiomet giver en bedre forståelse af kroppens signaler og gør det lettere at træffe kostvalg, der støtter deres sundhed.
En laboratorietest er ikke en nødvendig del af ernæringsterapi, men kan indgå som et supplement i forhold til kost og livsstilsanbefalinger.
Små ændringer, stor forskel
Du kan støtte din fordøjelse gennem enkle daglige tiltag som:
- at spise flere fibre fra grøntsager, frugt, fuldkorn og bælgfrugter
- at tilføje fermenterede fødevarer som yoghurt, kefir eller surkål
- at drikke vand i løbet af dagen
- at spise i rolige omgivelser og give kroppen tid til at fordøje
- at bevæge dig regelmæssigt
Selv små skridt kan gøre en positiv forskel for din fordøjelse og dit velbefindende.
Individuel vejledning giver mening
Generelle anbefalinger kan være hjælpsomme, men de passer ikke til alle. Årsagen til en ubalance er individuelt og det samme gælder for, hvilke tiltag der virker. For nogle hænger symptomerne sammen med mikrobiomet, for andre, tarmens slimhinde, stress, livsstil eller fødevareintolerancer.
Derfor arbejder jeg altid med individuelle anbefalinger og i en konsultation tager jeg udgangspunkt i den enkelte klients symptomer, kost, vaner og helbredshistorie. Og laver en plan der støtter den enkeltes sundhed. Målet er at de bliver fri for symptomer, får mere energi og en fordøjelse der fungerer.
Inkontinens og efterdryp, et almindeligt problem
Både mænd og kvinder kan opleve problemer med at holde tæt. For kvinder skyldes det ofte fødsler og hormonelle forandringer. For mænd kan tunge løft eller forandringer i prostata svække bækkenbunden og give efterdryp og en følelse af manglende kontrol.
Det er meget udbredt, og mange accepterer det som en naturlig del af livet, på trods af at det påvirker bevægelsesglæden og livskvaliteten.
Inkontinens handler ikke om “svaghed”, men om muskler og samspil der kan trænes og styrkes, præcis som alle andre muskelgrupper. Korrekt og målrettet træning kan gøre en stor forskel.
Bækkenbundstræning styrker muskulaturen, give bedre kontakt og øger blodgennemstrømningen. Træningen handler ikke om at spænde op og klemme sammen, men om at få den rigtige kontakt, tilpassede øvelser og afspænding.
Bækkenbundstræning
Forståelsen af bækkenbundens funktion og dens samspil med resten af kroppen er en central del af min Gotved‑baggrund. Jeg arbejder altid med kroppen som en helhed, hvor bækkenbunden har stor betydning for både stabilitet, bevægelse og vejrtrækning.
Når kontrol, styrke og sansning bedres, opleves der ofte flere positive forandringer i kroppen.
Enkle øvelser, stor effekt
Mange bliver overraskede over, hvor meget små, præcise øvelser kan ændre. En stærk bækkenbund, koordineret med åndedrættet og brugt i dine daglige bevægelser, kan give:
- Bedre kontrol
- Mindre lækage
- Øget kropsbevidsthed
- Mere styrke og stabilitet i hele kroppen

